Elaftale til lejlighed
I en lejlighed bruger du ikke meget strøm, og så er det ikke tillægget pr. kWh, der gør forskellen. Det er abonnementet. Her er, hvorfor, og hvad du skal sammenligne.
Et lavt forbrug ændrer regnestykket
En lejlighed bruger typisk 1.200–2.500 kWh om året. Det er en brøkdel af et parcelhus. De poster, der er faste uanset forbrug, fylder derfor mere i din regning. Et abonnement på 39 kr. om måneden er 468 kr. om året. Ved et forbrug på 1.800 kWh svarer det til omkring 26 øre pr. kWh, altså næsten lige så meget som mange selskabers tillæg lægger oveni.
Sammenlign disse to tal
| Aftale A | Aftale B | |
|---|---|---|
| Tillæg pr. kWh | 5 øre | 12 øre |
| Abonnement pr. måned | 49 kr. | 19 kr. |
| Samlet pr. år (tillæg + abonnement) | 678 kr. | 444 kr. |
I eksemplet har aftale B et højere tillæg, men en billigere samlet pris, fordi abonnementet er så meget lavere. Havde forbruget været 6.000 kWh, ville A have været billigst (888 kr. mod 948 kr.). Derfor er forbruget afgørende for, hvad der er billigst.
Timepris eller fastpris?
I en lejlighed er der færre store forbrug at flytte. Har du ikke elbil, elvarme eller en stor tørretumbler, er der ikke meget at tjene ved at følge timeprisen. Fastpris eller en variabel aftale uden binding og med et lavt abonnement er ofte nok. Er du nysgerrig på timepris, kan du lade vaskemaskinen køre i de billige timer og se, hvad det giver.
Tjek særligt
- Abonnementet. Under 30 kr. om måneden er godt.
- Gebyrer. Betaling med girokort og papirfaktura koster ofte ekstra.
- Binding. Med lavt forbrug er gevinsten for lille til at binde dig i lang tid.
- Introtilbud. Prisen kan stige efter de første måneder.
Det tager et minut at få 3 tilbud, regnet ud efter dit forbrug i lejligheden.